Hej Folkens
Jeg kan ikke vedhæfte fra min computer, så I får hele teksten her på forsiden -Beklager!
Min tekst er ikke færdig. Men jeg bliver nød til at deltage i noget familietjums frem til ca. kl. 18.00. - Vender tilbage i aften og prøver at få lidt mere teoretisk kød på min del, og sender noget kritik på jeres input. I må meget gerne komme med krtik på det jeg har skrevet.
Kan vi skrives ved i aften? KH Anni
Til vores opponentgruppe
Vi har på nuværende tidspunkt fået svar på vores spørgeskemaer og gennemført to fokusgrupper, der løb af stabelen i Bjerringbro på Grundfos den 22.10.07. Vi er igennem det 3. stadie i vores interviewundersøgelse. Og vi skal til at transkribere og analysere data (tematisering og design af en interviewundersøgelse. Kvale, Seiner (1994), s. 91 – 114 i ”Interview” . Hans Reitzels Forlag. København. ISBN 87-412-2816-2. Side 313-326 i kompediet).
Begrundelse for udformning af spørgeskema og interviewguide
Målgruppeundersøgelse
”Man skal ikke blot vide, hvem man henvender sig til; man skal også vide noget om dem.” (Cheesmann og Mortensen, 1987:11).
Vores forforståelse af målgruppen udspringer i første omgang af de informationer, vi har tilegnet os gennem input fra Rikke i vores gruppe. Rikke er ansat i Grundfos og har været med til at udvikle e-learningskurset for nyansatte på Grundfos. Ydermere har vi alle 4 i gruppen gennemgået minimum 2 ud af 6 moduler i elearningskurset.
Efter at vi har afprøvet et par af modulerne, diskuterer vi, hvordan vi oplever elearningskurset, og derudfra gør vi os antagelser om, hvordan de forskellige segmenter i målgruppen har oplevet at gennemgå kurset. Sammenfattende har vi den antagelse, at den heterogene målgruppe forholder sig meget forskelligt holdningsmæssigt til elearninsgskurset. Vi antager, at det højere uddannede personale vil finde kurset fagligt for lidt informativt, og måske vil de finde, at de føler sig talt ned til gennem kursets pædagogiske retorik. Vi spørger os selv, hvordan vil det tekniske personale (kortere uddannede i organisationen Grundfos) forholde sig? Er de i højere grad positivt stemt ? Eller finder de indholdet for avanceret?
For at få større indsigt i vores målgruppe udformer vi et spørgeskema som en evalueringsguide bestående af 17 spørgsmål. Vi er interesseret i at undersøge, hvordan vores målgruppe overordnet set forholder sig til elearningskurset. Er de primært positive eller primært negativ stemt?
Udover at spørgeskemaet gerne skal danne grundlag for videre forforståelse af målgruppen, skal analyse af data fra spørgeskemaet fungere som grundlag for tilrettelæggelse af en spørgeguide til fokusgruppeinterview. Via fokusgruppeinterview er det vores ønske mere dybtegående at få udfoldet kursusdeltagernes holdninger, og derved ønsker vi at få de antagede nuancer i kursusdeltagernes holdninger kortlagt i forhold til målgruppesegmentet.
Vores intention med spørgeskemaet er ydermere at initiere reflektion hos kursisterne over deres oplevelse og relevansopfattelse af kurset op til selve fokusgruppen. Da det for nogle af kursisterne er et par måneder eller mere siden, de har gennemgået kurset , også at genopfriske hukommelsen. (tidsperspektivet)
Teoretisk begrundelse for udformning af spørgeskemaet.
Spørgsmål til min gruppe Hvad kalder vi præcist vores spørgeskema ? Struktureret spørgeskema / evalueringsskema? Er det en kvantitativ inspireret metode, som led i metodetriangulering, i en kvalitativ metode ?
Formålet med vores spørgeskemaundersøgelse er ikke en statistisk repræsentativ undersøgelse. Vi ønsker dog at lade os inspirere af det strukturerede spørgeskema. Vi vil tilstræbe at indhente data, der på overskuelig vis og hurtigt kan udmunde i en undersøgelse, der resulterer i et billede af virkeligheden.
Qualitative interviewing. Byrne og Bridget (2004), kap. 14, s. 179-192. I: Seale, Clive 8Ed):”Researching Society and Culture”. Sage Publication. London. Kompendiet side 313-326.
54 personer deltager i besvarelserne og 51 spørgeskemaer bliver besvaret færdigt.
51 personer gennemgår kurset. Under de enkelte spørgsmål har man 5 svarmuligheder, herunder rating fra meget uenig, uenig, neutral, enig og meget enig, samt ikke besvaret.
Det er vores ønske at lave et neutralt spørgeskema, hvor vi har vægtet ordene og selve layoutet af spørgsmålene. ( Her kan I desværre ikke se den endelige udgave af spørgeskemaet). Kursusdeltagerne får spørgeskemaet tilsendt pr mail, og de er sikret anonymitet ved at besvarelserne ikke kan føres tilbage til dem.
Konstruktion af strukturerede spørgeskemaer. Nielsen, Erling Strange (efteråret 1983), s. 7-31. I:”DDA-Nyt. 27”. Kompendiet side 377-389.
Analyse af svar på spørgeskemaet:
Alle svarene bliver lagt sammen procentvis. Ud fra besvarelserne kan vi aflæse, at deltagerne overordnet set har været positivt stemt for elearningskurset. Dykker vi ned i materialet, finder vi dog besvarelser, hvor deltagerne forholder sig neutrale; og nogle er uenige. Vi stillede os selv det spørgsmål, hvem i målgruppen mon det var, der svarer sådan og hvorfor? Forholder denne del af målgruppen sig neutralt, fordi de finder, at informationerne er alt for avancerede, eller fordi de er for lidt udbytterige?
Eksempel fra spørgeskemaet:
Spørgsmål 1: ”Indholdet er relevant i forhold til mit job”.
49 % er enige, 37 % meget enige og 13 % neutrale.
Hvem er det, der gemmer sig bag de 13 % neutrale i målgruppen? Og hvad er det de positivt stemte kursister finder relevant i programmet? Ud fra diskussioner og overvejelser herom udformer vi det første spørgsmål til interviewguiden til fokusgruppen:
3. Relevans
Vi kunne godt tænke os, at I taler om, hvad der er relevant i programmet i forhold til jeres arbejdsliv?
Ø Derfor vil vi gerne have, at I skriver 5 overskrifter, der er vigtige for jer i jeres arbejde, og rangordner dem.
Ø Eksempler
o segmenter (kunder)
o pumper
o værdier
Hvis ekstra tid – lav fælles rangordning.
Vi har endnu ikke transkriberet videooptagelserne eller analyseret data. Men overordnet set var de højtuddannede de mest konstruktivt kritiske over for e-learningskurset. Ingeniørerne finder ikke det tekniske / faglige niveau højt og derfor rater de ikke kurset nær så relevant i forhold til deres nye arbejde som fx de kortereuddannede i organisationen Grundfos gør det.
Efter at have gennemlæst svarene på spørgeskemaerne kan vi se at kursisterne overordnet set er positive stemte over for elearningskurset. Men ved visse spørgsmål har der været en del neutrale eller negativt stemte udsgan. Hvad kan det skyldes og hvem i målgruppen/segmentet er det der er neutrale eller mere kritiske stemte og hvorfor? Det kunne skyldes at elearningskurset bare er rigtig godt, at man som nyansat er super positivt stemt på alt det nye måske lidt ukritisk, tilbagehodlenhed i forhold til autoritæritet over for arbejdspladsen? ”frygt” for at sige hvad man mener lige ud af posen. Spørgeskemaet var sendt ud til en midnre gruppe af personaler på grundfos, kunne en negativ evaluering komme til at påvirke den ansatte negativt?
Efterfølgende at udforme en spørgeguid til brug i to fokusgrupepr på Grundfos. Vi udformede følgende 7 overordnede spørgsmål.
(se bilag)
